Arkiv

 

Oktober 11

Carl Nielsen og Anne-Marie Carl-Nielsens Legat
Legatets bestyrelse har besluttet at tildele legatets hæderspriser for 2011 til komponisterne Finn Savery og Thomas Agerfeldt-Olesen samt strygekvartetten Den Danske Kvartet. Prisoverrækkelserne sker ved en koncert i Diamanten d.1.november. Her vil de to komponister hver få opført et orkesterværk. Finn Savery har til koncerten skrevet et nyt værk: “Spring’11” for trio og orkester. Med sin trio vil han desuden fremføre to egne trio-kompositioner: The Pulse of Greenwich Village og Birds Compass.

Ved koncerten medvirker bl.a.Danmarks Radios Underholdningsorkester under ledelse af dirigenten Jukka Iisakkila, Finn Savery Trio (F.S.,Mads Vinding,Aage Tanggaard) og Den Danske Kvartet.

 

April 09

Den tidligere omtalte solo-CD er nu udgivet:

Finn Savery - Solo
Music Mecca CD 5059-2
• A Flow into A Poem
• Tracks ( 1-6)

De to værker blev til i hhv. 1979 og 1981, og jeg havde allerede den gang en idé om at kombinere dem på en udgivelse. Så i forlængelse af at have spillet dem nogle gange på koncert – og indspillet dem begge for Danmarks Radio – foranstaltede jeg den studieindspilning, som nu er blevet overført fra analog til digital version og udgivet som CD.

Bestilling via cdjazz.com

 

Juli 08

Partiturerne til 3 værker fra de seneste år foreligger nu udgivet på Edition SAMFUNDET. Det drejer sig om: Bassoon Solo (04), Sinfonietta-07 og Inventions (piano solo, 07).

4 Compilation-CD’er hvor Savery er blandt de medvirkende (se også under diskografi):

On the Spot - A peek at 60’s Danish Scene”
Ricky Ticky Records RTCD07/RT022 (2008)

Erik Moseholm: Kompositioner 1957-1982”
Music Mecca CD5047-2

Birgit Brüel in English, 1953-1975”
Music Mecca CD5045-2

Birgit Brüel synger Dansk, 1953-1990”
Music Mecca CD5044-2

En ikke tidligere udsendt optagelse, hvor Finn Savery spiller solo-værkerne “Tracks" (1981) og “A Flow into A Poem” (1979), forventes udgivet indenfor det næste halvår.

 

Maj 07

Finn Savery: Chamber Music
Dacapo CD 8.226528
(open space)

String Quartet no. 2 (1983)
Trio for clarinet, cello and piano (1999)
Synergie for guitar quartet (1991)
Variations for clarinet and string quartet (2003)

The Kontra Quartet
Anton Kontra, 1st violin, Boris Samsing, 2nd violin,
Peter Fabricius, viola, Hans Nygaard, cello

The Synergie Guitar Quartet
Peter Kunz, Michael Norman Sørensen,
Per Pålsson and Jesper Sivebæk

John Kruse, clarinet
Svend Winsløv, cello
Anne Mette Stæhr, piano

Læs mere på Dacapo’s hjemmeside, hvor CD’en også kan købes (DKK 99,50)

 

December 06

Dacapo - CDén
Indspilning af det sidste værk, “ Trio for Clarinet, Cello and Piano” er først blevet mulig i denne måned. Men så skulle CD’en også kunne udgives ret tidligt i det nye år (-07).

 

December 06

Dialogues
Det tidligere omtalte projekt (feb.05) - en kunstmappe fremstillet i grafikeren Bo Halbirks atelier i Paris - er nu fuldført.

På titelbladet står:

DIALOGUES
Trois musiciens Trois graveurs
Les estampes musicales gravee par
Grace Renzi - Bo Halbirk - Anne Charlotte Sahli
sur les musiques de
Bozidor Kantuzer - Finn Savery - Jean Philippe Bauermeister

Musikken foreligger på 3 CD’er - een for hver komponist - med etiketter der gengiver de tilhørende grafiske værker.
Den smukke mappe fremstilles kun i 40 eksemplarer.

 

Oktober 06

PRESENTING FINN SAVERY
FONTANA 170 414 5
Finn Savery (p),
Niels-Henning Ørsted-Pedersen (b),
Alex Riel(dr).
But not for me - Woodyn’t You - Qeen’s Fancy - Sweet - Georgia Brown - Willow weep for me - Satin Doll
Universal Music Denmark har udgivet en digital remastering af denne LP fra 1963. CD’en udgives samtidigt med en række CD-udgaver af andre danske LP’er fra presenting-serien. Projektet præsenteres i en artikel af Henrik Wolsgaard Iversen i Jazz Special nr.92, okt./nov.06.
En markant anbefaling af den ovennævnte Presenting F.S. kan ses på netadressen www.dustygroove.com, - og nutidig omtale af den gamle Lp’s status kan læses på: www.berlingske.dk/ms/artikel:aid=680802/ under overskriften: Guldet på loftet (!)

21. juni 06
DR P2 kl.19. Jazztimen.
Finn Savery Collection præsenteres af Jens Jørn Gjedsted.

RADIO JAZZ (102,9 FM - 104,5 Hybrid) er Finn Savery kl. 21 gæst i studiet hos Søren Svagin i anledning af den nye CD Finn Savery Collection.

9. juni 06
Finn Savery Collection  Music Mecca CD 5002-2.
CD med et udvalg af optagelser med Finn Savery Trio fra 1958 - 1969. 

Trioen er dokumenteret i fire forskellige konstellationer; udover Finn Savery selv på piano medvirker:
1. Ole Molin (g.), Erik Moseholm (b)
2. Erik Moseholm (b), Jørn Elniff (dr)
3. Niels-Henning Ørsted-Pedersen (b), Alex Riel (dr)
4. Niels-Henning Ørsted-Pedersen (b), Makaya Nshoko (dr)

CD’ens samlede spilletid er 78:17.

Erik Moseholm har skrevet CD’ens indsigtsfulde noter.
Ligesom trio-CD’en insight  fra 2005 (med Mads Vinding og Aage Tanggaard) kan Finn Savery Collection erhverves i velassorterede pladeforretninger eller direkte på www.cdjazz.com

 

Juni 06
Til  “dacapo”-CD’en med fire kammermusikværker resterer endnu optagelsen af eet af værkerne. CD’en forventes udgivet senere på året

13. september 05
“Strygekvartet nr. 2” er på programmet ved Hørsholm Musikforenings første koncert i 40-års-jubilæumssæsonen. Værket blev i sin tid bestilt af foreningen i samarbejde med Frederiksborg Amt og Kontrakvartetten, som også her spiller værket. CD’en forventes udgivet senere på året.

Maj 05
Pladeselskabet “dacapo”s bestyrelse har besluttet at udgive en CD med kammermusik af Finn Savery. CD’en skal indeholde værkerne: “Trio for Clarinet, cello and piano”, “Synergie” for guitarkvartet, “Quintet for Clarinet and Stringquartet” og “Strygekvartet nr. 2”
CD’en forventes udgivet forår -06

19. apr. 05
Niels-Henning Ørsted Pedersens død rammer også det ene af mine ensembler: Finn Savery Oktet (Oktet -88). Jeg er taknemmelig for samarbejdet og samværet gennem mange år med Niels-Henning; et samarbejde, som udover koncerterne også omfatter 6 af mine indspilninger, heriblandt Oktet-CD’en “Interplay” (F.S.)

Feb. 05
“Synergie” for guitarkvartet blev i Odense indspillet til brug for - i første omgang - en 40 eksemplarers grafik/musik mappe fremstillet af grafikeren Torben Bo Halbirk, Paris. Værket blev indspillet af “The Synergie Quartet”, hvis medlemmer er: Peter Kunz, Jesper Sivebæk, Michael Normann Sørensen og Per-Niels Pålsson.

Jan. 05
“Insight” CD’en blev omtalt og præsenteret i DR-P2 programmerne “Jazztimen”, “Lyt til nyt”, “Jazznyt” og “Dagens gæst”, - som var Finn Savery d. 28. januar.

Dec. 04
Finn Savery Trio : insight  Music Mecca CD 4062-2
Den bebudede udgivelse er nu udkommet. Se cover m.m. under Diskografi. CD'en kan købes på www.cdjazz.com eller i velassorterede pladeforretninger.
Læs om Finn Savery Trio

13. dec. 04
insight , Finn Savery er kl. 21 gæst i Radio Jazz hos Søren Svagin til en samtale og præsentation af CD’en.

19. sep. 04
Fra third stream til crossover, temasøndag på DR P2
I timen fra kl. 21 til 22 havde Peter H. Larsen indbudt Jakob Davidsen og Finn Savery til at kommentere aftenens tema.

26. sep. 04
Synergie, Den danske guitarkvartet opførte på Nordjyllands Kunstmuseum bl. a. “Finn Savery’s store guitarkvartet“.
Arrangør: Nordjyllands Unge Tonekunstnere (NUT).

Dec. 03
Aspekter og Afspejlinger (1986) for fløjte og guitar foreligger nu i nybearbejdet, trykt, udgave på SAMFUNDET.

18. okt. 2003
Søndagsklassikeren, DR P2 søndag d. 18 oktober kl.20-22.30
Udsendelsen - tilrettelagt og ledet af Valdemar Lønsted og Jens Cornelius – havde Liszts h-mol sonate som emne. Ud af 6 indspilninger valgte panelet i et tæt opløb Horowitz’ fra 1932 som den foretrukne.
Panelet bestod af: Katrine Gislinge, Michael Bonnesen og Finn Savery.

4. aug. 03
Læs omtale af Festkoncerten på Louisiana d. 3. august 2003.
Se billeder fra koncerten

Frederiksborg Amts Avis. Mandag d. 4. august 2003

Fin hyldest til Savery

Af Knud Cornelius

Medens mange museumsbesøgende drev rundt i Louisianas lyse sale og hurtigt fandt vej til en skyggefuld plads i cafeteria-området, medens andre tog til stranden neden for museet, sad atter andre i solen og hørte Thomas Sandberg og Fuzzy lege med lyde på Louisiannas terrasse. Det skulle blive en fin optakt til søndagens hovedbegivenhed i koncertsalen: Fejringen af Finn Savery, der forleden fyldte 70 år.

Denne milde og alsidige mand der inspireres lige fuldt af be-bop og Darmstadt-modernisme, og som også kender populærmusikken ind til kernen, hvad der gav ham hans bragende gennembrud i ung alder, ikke mindst med musicalen ”Teenagerlove”, lyttede i rød sommerskjorte fra bagerste række til koncertens 1. afdeling med sortskjortede musikere på gulvet og blandede sig efter pausen med dem som en glad farveprik midt i dagen i øvrigt store og kompetente musiker-opbud. Hvor tit hører man f.eks. to af vore allerbedste jazzbassister – Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Vinding – sammen?

Musikvennerne var også talrige på tilhørerpladserne, bl.a. komponist-kollegerne Axel Borup-Jørgensen, Ole Schmidt, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ib Nørholm og John Frandsen foruden Tamas Vetö og Mogens Andersen m.fl., og alle nød vist dagens elegante tværsnit af Savery-musik – ingen sange, men syngende kompositioner fra den 1. strygekvartet, skrevet under konservatorieårene, til uropførelsen af hans ”Variationer for klarinet og strygekvartet” – et særdeles fint værk, delt op i seks dele med små klarinet-melodier og indtagende kvintetmønstre på skift.
Forinden spillede John Kruse, dagens fine klarinettist, trioen for klarinet, cello og klaver sammen med Svend Winsløv og Anne Mette Stæhr, og Kontra Kvartetten, som til indledning beviste, at elevarbejdet fra 1956 stod sig frisk endnu, skabte velklang i uropførelsen og efter pausen i det elegante værk ”Interplay” fra 1991 for strygekvartet, to kontrabasser, klaver og trommer. I begge værker viste Hans Nygaard sig som en vitaminrig indsprøjtning i Kontra Kvartetten, efter at Morten Zeuthen har sagt stop.
Finn Saverys egen trio med Mads Vinding og Aage Tanggaard brillerede i ”The Pulse of Greenwich Village” fra 1975 og endnu et par værker fra 1980’erne ”Birds Compass” for trioen plus NHØP og ”Kiming” med de samme fire plus Kontra Kvartetten, hørte til fejringen.
Den nordsjællandske komponist, der helt ubesværet har bevæget sig derhen, hvor musikken ville det, fortjente denne glade fødselsdagskoncert, hvis kvaliteter den fyldte koncertsal nød i fulde drag.

Billeder fra Festkoncerten på Louisiana d. 3. august 2003

Prøve inden koncerten

Koncertsalen fyldes

John Kruse – klarinet
Anne Mette Stæhr – klaver
Svend Winsløv – cello

Finn Savery og Kontra Kvartetten – Anton Kontra, Boris Samsing, Peter Fabricius og Hans Nygaard

Finn Savery Trio med Mads Vinding og Aage Tanggaard

Finn Savery og Niels-Henning Ørsted Pedersen

Finn Savery med Trio, Kontra Kvartetten og NHØP

Stort bifald fra en fyldt koncertsal

Efter koncerten var der reception i "Bådhuset". Her ses Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ellen Savery, Mogens Andersen og Finn Savery